Det afhænger af hudfarve, dybden af tatoveringen, alderen på tatoveringen, hvor den sidder på kroppen, hvilke farver, der er brugt til tatoveringen og hvor effektivt din krop håndterer forløbet efter laserbehandlingen.
I mange tilfælde forsvinder en tatovering næsten efter 6-10 behandlinger. Der kræves minimum 6 ugers heling mellem hver behandling. Der kan aldrig ydes 100% garanti fra min side som behandler, og der kan gå op til et år, før du ser det endelige resultat.
Lasermaskinen angriber kun pigmentet og ikke huden i behandlingsområdet.
Der kan opstå væskeblæner efter behandlingen – især hvis du ikke er omhyggelig med at køle området ned derhjemme efter behandlingen.
Hvis der opstår blæner, skal du være meget forsigtig med, at der ikke går hul på dem. Hvis de går i stykker, kan der opstå infektion, og huden kan blive beskadiget, og i værste fald kan det efterlade ar.
De fleste vil sige, at det gør ondt, men graden af smerte afhænger af forberedelsen forud. Du kan med fordel bruge bedøvelsescreme som for eksempel Painfree eller Nopain halvanden time før behandlingen. Vores lasermaskine er en af markedets hurtigste, så den smerte, du oplever, vil være meget kortvarig. Det føles lidt som at få et ordentligt svirp med en elastik. Vi afkøler din hud både før og efter behandlingen for at mindske smerten.
Det er en rigtig god idé at nedkøle området med f.eks. en pose frosne ærter. Der kan opstå kløe som følge af en allergisk reaktion – krads ikke i eventuelle opståede blæner. Du kan med fordel tage antihistamin (allergitablet) for at dulme kløen.
Du bør undgå direkte sollys 14 dage før og 14 dage efter behandlingen.
Du bør også undgå hårde træningsøvelser, sauna og vand med klor den første uge efter.
Jeg tilbyder ikke behandling af gravide og ammende.
Vi har ikke en fast prisliste eller tilbyder en samlet pris før et behandlingsforløb. Vi tilbyder en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi efterfølgende giver dig en fair pris pr. behandling. Alternativt kan du også vælge at sende os et billede af tatoveringen på Messenger fra vores facebookside “Lase-it Tattoo Removal”.
Laseren udsender stråler, der rammer blækpigmenterne i tatoveringen, og disse knuses til mikroskopiske partikler. Laseren reagerer udelukkende på blækket, og derfor kan der garanteres en minimal påvirkning af den omkringliggende hud. Herefter starter udskillelsesprocessen via lymfesystemet, hvor kroppens hvide blodlegemer ”transporterer” de ramte blækpigmenter væk. Denne proces kan vare op til et år og vil fortsætte, på trods af at man ikke bliver behandlet regelmæssigt. Derfor vil man altid opleve, at den behandlede tatovering vil blive lysere med tiden. Regelmæssige behandlinger ca. hver 6. uge vil fremskynde processen, og tatoveringen vil forsvinde markant hurtigere.
Ja, der vil være kortvarige virkninger, idet din hud vil være rød og hævet efter behandling. Dette er dog helt normalt og sker som følge af blodtilstrømningen til området. Vi køler huden ned straks efter behandling for at minimere dette. Vi anbefaler, at du bruger en ispose på området et par gange i det følgende døgn efter behandlingen. I nogle tilfælde kan der opstå en allergisk reaktion, så det behandlede område kan klø i flere uger. Dette kan lindres ved at tage et antihistamin (allergitablet). I nogle få særlige tilfælde kan der dannes små blister på det behandlede område, men disse vil gå væk af sig selv ret hurtigt. Der er desuden en risiko for hyperpigmentering, hvor huden bliver lysere eller mørkere. Dette er også kun midlertidigt og vil derfor gå væk af sig selv igen. Der vil også kunne opstå midlertidige blodsprængninger og blå mærker.
Nej, alle tatoveringer kan ikke fjernes, og det er oftest farvede tatoveringer, som kan være problematiske. Du kan være helt sikker på, at vi giver dig et ærligt svar, inden du starter et forløb. Hvis vi vurderer, at tatoveringen kan drille og måske ikke kan fjernes, tilbyder vi et gratis prøveskud, så du kan se, hvordan tatoveringen reagerer på laserbehandlingen, inden du går i gang med et forløb hos os.
Du kan sagtens få en tatovering ovenpå en gammel tatovering. Cover-up kan være en rigtig god løsning, hvis du ikke er glad for din eksisterende tatovering. Måske har du blot været uheldig med en tatovering og ønsker at få den fjernet for at få lavet en ny. Det kan også være en god løsning, hvis vi ikke kan garantere, at vi kan fjerne din tatovering helt. Der skal kun få behandlinger til for at lysne tatoveringen, og kroppen vil fortsætte med at udskille blækpigmenterne – selv efter den nye tatovering er lavet.
De fleste tatovører anbefaler, at din tatovering bliver lysnet, inden du får lavet en ny ovenpå.
Klinikken er åben efter aftale
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner negativt.